Hvorfor er det vigtigt at eksfolierer huden?

En ren, ensartet hud med en flot glød og udstråling; er det ikke det vi alle går og drømmer om? En metode til at nå hen til den perfekte, silkebløde hud, kan være at eksfoliere din hud.

Huden er det største organ på kroppen. Hudens vigtigste funktion er netop at beskytte kroppen mod ydre påvirkninger og vedligeholde normal kropstemperatur. For at du kan pleje din hud, så den bedst kan udøve sine funktioner, kan det være gavnligt at du eksfolierer huden, så bakterier og snavs bliver fjernet fra hudens yderste lag.
Når du eksfoliere huden, får du fjernet det øverste lag døde hudceller samt bakterier, skidt, snavs og fedt, hvilket efterlader huden blød, smidig, ensartet og med en ny fornyet glød.

Det kan være en jungle at finde rundt i, hvordan du bedst eksfolierer din hud. Men kort fortalt kan man dele metoderne op i to; eksfoliere huden mekanisk eller eksfoliere huden kemisk.

Sådan eksfolierer du din hud mekanisk

Den mekaniske eksfolierings metode er, hvor du selv skal i gang med at gnubbe eller skrubbe huden ren med et produkt der skaber friktion mod hudens overflade med en form for slibemiddel.

Måder du kan eksfoliere din hud på mekanisk er ved at bruge en body scrub creme, olie, skrubbehandske eller en skrubbebørste. Mange scrubs indeholder slibekorn, som kan være; salt, sukker, abrikoskerner, jojoba-kerner, plastkerne eller plast sten.

Der findes også børster lavet af enten hår eller gummi, som du både kan bruge i ansigtet og på kroppen. Børsterne kan anvendes manuelt med et skaft på, hvor du selv skal lave de cirkulerende bevægelser. Men de nyeste produkter er elektriske og laver selv den roterende bevægelse.

Hvorfor du skal være forsigtig med den mekaniske metode

Efter en mekanisk eksfoliering vil du føle at huden er blevet blød og ren, fordi du fysisk har skrubbet det døde hudlag af. Men hvis du har en problemhud som eksem, akne eller andre hudsygdomme, kan du gøre mere skade end gavn.

Selvom huden føles blød, lækker og ren efter du har skrubbet sin hud, er det samtidig rigtig hårdt ved hudens øverste lag (epidermis), da du ofte trykker hårdt ned på hudens overflade, og risikere at skade de levende hudceller og ikke kun de døde.

Derfor skal du holde sig væk fra denne form for eksfoliering, hvis du f.eks. har eksem, fordi her er hudens overflade i forvejen skadet og tørt, og hvis du eksfoliere mekanisk her, vil det ødelægge hudens barriere endnu mere.

Det samme gælder hvis du lider af akne, da du ofte vil føle at din hud er fedtet og uren, og derfor vil føle et behov for at skrubbe den ren, men lad være med det. Du vil gøre aknen værre, da du vil ridse i huden som allerede er fedtet, bakteriefyldt (og i nogle tilfælde betændt) og dermed sprede aknen rundt til andre steder i ansigtet.

Sådan eksfoliere du din hud kemisk

Hvis du vil eksfoliere din hud kemisk, kan du gøre det på flere forskellige måder. Før i tiden kunne det kun lade sig gøre at eksfoliere huden kemisk hos kosmetologer, hudlæger mfl. Men i dag kan du finde sæt til at gøre det derhjemme selv.

Princippet bag de kemiske eksfolieringer er, at det er et stof eller en syre, der kemisk går ind og arbejder med huden, og derved fjerne de døde hudceller, bakterier og fedt fra hudens overflade.

Fordele ved at eksfoliere huden kemisk, er at syren mere nænsomt renser huden for døde hudceller, behandler nænsomt uren hud, udglatter huden og er god til at fjerne ar.

Der er en syre, der bliver brugt mere i dag end nogen andre, og det er BHA syren, som man også bedre kender som salicylsyre. Når du bruger salicyl syrer til at eksfoliere huden med, kan du forvente at huden bliver renset mere i dybden, fordi salicylsyren er fedtopløseligt, og kan derfor trænge ned i hudens porer og nænsomt dybderense huden.

Derudover vil du opleve at når du eksfoliere med salicylsyre, vil det berolige huden og mindske rødme og irritation, hvad enten det bliver gjort hos en professionel, som har en lidt stærkere opløsning af syren, eller du vælger at bruge produkter til hjemmebrug med salicylsyre i som i dag både fås i cremer, masker, peelinger og renseprodukter.

Hvad enten du vælger at eksfoliere din hud mekanisk eller kemisk, så vælg kritisk den type eksfoliering der passer til netop din hudtype.

Måske dette fanger din interesse?