Gør din kolonihave til en helårlig fornøjelse

Varme i kolonihaven er et must, hvis kolonihaven skal bruges i mere end bare sommerhalvåret. Kolonihaven er for mange danskere et sted, hvor man tager hen for at trække stikket ud og lade op fra en ellers stresset hverdag. Desværre bruges nogle kolonihaver kun i sommerhalvåret, da nogle ejere er af den tro, at de skal betale dyre domme for at holde deres kolonihave lun over vinteren. Dette er bestemt ikke realiteten med en varmepumpe.

Ved at investere i en god varmepumpe, der passer til din kolonihaves behov, kan du nemt holde huset i kolonihaven lunt i vinterhalvåret til små penge. Med denne guide vil du blive introduceret for varmepumpen og fordelene ved at montere denne i din kolonihave.

Fugt

Hvis ikke fugt afhjælpes, bliver indeklimaet klamt, indelukket og ofte lugtende. Et dårligt indeklima kan ødelægge den afslappende oplevelse i kolonihaven, samtidig med at store mængder fugt i din bolig kan føre til skader på boligens tilstand og for eksempel føre til svamp. Fugtproblemerne kan med en varmepumpe nemt afhjælpes. Modsat en gasovn afgiver varmepumpen ikke kondens, og samtidig suger varmepumpen også fugten ud af boligen.

Varmepumpen fungerer uden problemer på alle tider af året. Selvom det kan være svært at tro på, kan varmepumpen, på trods af minusgrader udendørs, sagtens generere varmeenergi fra sine omgivende varmekilder. Derfor er apparatet ideelt selv om vinteren i kolonihavehuset, hvor pumpen som nævnt ovenfor også afhjælper fugtproblemer. Således slår du flere fluer med ét smæk, når du monterer en varmepumpe i din kolonihave.

Varmekontrol

Mange varmepumper sælges også med behovsstyringssystemer og sommerhusfunktioner. Varmepumper, der er udstyret med et behovsstyringssystem, tilpasser ydelsen til varmebehovet i boligen. Så skal varmepumpen ikke konstant tændes og slukkes, men kan derimod stå tændt, da apparatet tilpasser sig selv. Det gavner både energieffektiviteten og varmepumpens levetid.

Sommerhusfunktionen, som nogle varmepumper er udstyret med, sørger for at holde temperaturen indendørs på et minimum, så kolonihavehuset aldrig bliver gennemkoldt, men heller ikke opvarmes til ingen nytte. Sommerhusfunktionen cirkulerer også luften rundt indendørs, så du undgår at gå fugten i møde, næste gang du tager ud i kolonihaven.

Mere eksklusive varmepumper er udstyret med teknologiske systemer, så du fra afstand kan tænde og regulere din varmepumpe. Så kan du få timer inden, du ankommer til din kolonihave, have tændt eller skruet op for varmen, så huset er behageligt, når du ankommer.  

Bæredygtighed

Varmepumpen er udover at være et praktisk valg i dit kolonihavehus også en miljøbevidst investering. Sammenlignet med andre fossile brændsler udnytter varmepumpen energien til fulde. På den måde spildes naturens ressourcer ikke. Den fleksible varmetilførsel, som varmekontrolprogrammerne giver, gør også, at der ikke bruges nær så meget energi, som hvis den samme temperatur skulle opretholdes konstant.  

Energieffektivitet

Den store besparelse ved at vælge en varmepumpe i kolonihavehuset ligger i, at luft til luft varmepumpen bruger den tilførte energi effektivt. Hermed betaler du ikke penge for at bruge energi, som du ikke oplever udbyttet af. Al energi bliver med varmepumpen brugt til at opvarme dit kolonihavehus effektivt modsat andre opvarmningsmuligheder, hvor energispild forekommer. 

Fandt du svar/inspiration på det søgte?
Sending
User Rating 5 (1 vote)